Sommersamling 2011 - 35 år

Så lykkedes det igen at samle en del af klassen til den - næsten - årlige sommersamling hos Lisbeth og Georg.

Denne gang var også den bedre halvdel inviteret og denne invitation havde flere takket ja til. Jeg håber at de fik lige så meget ud af at få genopfrisket minder fra længst svundne tider  og blive opdateret på hvad der var sket siden sidst.

For mit eget vedkommende resulterede blandt andet snakken med Bjarne i en erindring om navne på gamle klassekammerater fra endnu tidligere tider, som jeg forlængst havde glemt- og en del som jeg ikke kunne sætte ansigt på. Sjovt.

Vi samledes som sædvanligt på terrassen hos Lisbeth og Georg og snakken gik lystigt.

Kaffebord

Hvis du som original IIIu'er pludselig synes at der er nogen du ikke har set tidligere når du ser på nedenstående "officielle billede", så er det fordi det i år indeholder et par "fremmede" , i form af "bedre halvdele".

Kaffebord

Georg skal selvfølgelig også med - kommer her.

Gruppebillede 2

Modsat tidligere, så indbød vejret ikke til aktiviteter i haven - og i kælderen har sommeren 2011 budt på en ubehagelig oversvømmelse, så bordtennis i kælderen lå ikke lige for.

Det var måske også godt det samme, for snakken gik lystigt og fortsatte ud på de små timer, så tæpper, trøjer og jakker til sidst måtte hjælpe lidt på varmen.

Kaffebord - nat

En rigtig hyggelig aften - tak for det alle sammen - og ikke mindst til Lisbeth og Georg for at lægge hus til.

Jeg håber at vi ses igen til næste år - og gerne flere af de som også var med nogle af de foregående år.

/Flemming

 

Monday, August 15, 2011, umbraco_system

3u - 1976 - Sundpark skole

Powered by umbraco